Massiv Sildebensparket Eg Natur – 500x70x16 mm
Giv dit hjem et klassisk udtryk med massiv sildebensparket i eg. Træets naturlige nuancer og åretegninger tilfører varme og karakter, mens sildebensmønsteret skaber et elegant gulv, der passer til både moderne og traditionelle indretninger.
Gulvet leveres ubehandlet, så du kan vælge den overfladebehandling, der passer til dit ønskede udtryk. Stavene måler 500 × 70 mm og har en samlet tykkelse på 16 mm med et slidlag på 8 mm.
Gennemtænkte detaljer
Afrundet fer og not gør samlingen lettere ved montering, og to spor på undersiden er udformet med hensyn til gulvvarme og levetid. Parketten skal fuldlimes til undergulvet og er egnet til gulvvarme.
Træet er 100 % FSC-certificeret og kommer fra ansvarligt skovbrug.
Produktinformation
-
Træsort: Massiv eg
-
Nuance: Natur
-
Mål: 500 × 70 × 16 mm
-
Slidlag: 8 mm
-
Overflade: Ubehandlet
-
Mønster: Sildeben
-
Samling: Fer og not
-
Montering: Fuldlimning til undergulv
-
Gulvvarme: Egnet
-
Certificering: 100 % FSC
Bemærk: Gulvet skal overfladebehandles efter lægning. Husk at medregne skærespild ved bestilling.
Prisen er pr. m²